Sommeren begynder
| Sommeren begynder | ||||
|---|---|---|---|---|
| Componist | Niels Gade | |||
| Soort compositie | lied | |||
| Gecomponeerd voor | zangstem, piano | |||
| Duur | 2 minuten | |||
| Oeuvre | Niels Gade | |||
| ||||
Niels Gade
| ||||
| ||||
Sommeren begynder (Deens voor De zomer begint) is een lied compositie van Niels Gade. Het is een lied, waarvan het jaar van componeren niet bekend is. Delen van de tekst, met name strofe één en twee, komen voor in een gedicht dat Henrik Wergeland schreef voor de verjaardag van zijn moeder (3 juni 1842). De laatste strofe van Gade is een vrije interpretatie van de laatste strofe van Wergelands gedicht.
Gade[bewerken | brontekst bewerken]
De tekst die Gade gebruikte luidt:
- En Sanger henrykt til sit Hjerte trykker
- sin elskte Viv, og peger stille mod
- en Glemmigei, som sine lyse Smykker
- har slynget yndigt om en Roses Fod.
- "Han mener mig, han mener mig og Disse!"
- Saa tænker hun, og sætter paa sit Knæ
- de elskte Smaa — da skuer han tilvisse
- Kjærminder slynget om et Rosentræ.
- O, elske Viv jeg til din pris til synge
- Den fryd, som blomster i vor Arnes Lae
- De hulde sma sim dig sødt omslynge
- Mit Glemmigei omkransde rosentræ
Wergeland[bewerken | brontekst bewerken]
Het gedicht van Wergeland:
- Til Mandeltræets Priis, af Blomsters Byrde
- til Jorden bøjet af en Sølverregn,
- sin Mandoline stemmer Spaniens Hyrde
- i Ly af sine fulde Rankers Hegn.
- Han seer i det sin Arnes Lykkes Billed,
- sin egen sejerrige Kjærlighed,
- en øm Penat, med spredte Arme stillet
- ved Hyttens Dør, en Vogter af dens Fred.
- Romancen lyder; og hans Hustru gjetter,
- at Mandeltræets Priis er hende meent,
- og under Sangen hun af Efeu fletter
- en Krands, og krandser ham naar den er endt.
- Men Nordens Søn taus til sit Hjerte trykker
- sin elskte Viv, og peger stille mod
- en Glemmigei, som sine lyse Smykker
- har slynget yndigt om en Roses Fod.
- "Han mener mig, han mener mig og Disse!"
- Saa tænker hun, og sætter paa sit Knæ
- de elskte Smaa — da skuer han tilvisse
- Kjærminder slynget om et Rosentræ.
- Da faaer en taus Romance i hans Øje
- paa engang Ord som Spaniolens Lyst,
- og Jublen bryder ud i glade høje
- Triumfens Toner fra hans fulde Bryst.
- Han kalder sine Venner hid at skue
- hans Lykkes Billed i dets fulde Liv,
- og i Pokalen, fuld af Sydens Drue,
- de tømme Skaalen for hans hulde Viv.
- Saa, elskte Ven, i Aften vi besynge
- den Lyst, som blomstrer i din Arnes Læ:
- din Caroline, hvem de Smaa omslynge,
- — dit glemmigeiomkrandste Rosentræ.
Bronnen, noten en/of referenties
|